søndag den 15. januar 2012

Tab dig med mandler

Her er en sjov studie: Man kan tabe sig med at spise så mange mandler som 84 gr per dag enligt kilden,

Tab dig med mandler
Forsøget viste at både sundhedsforbedring og vægttab blev større hvis forsøgspersonerne spiste mandler.
Forskningsnyt:
I dette studie sammenlignede man vægttabet og sundhedstilstanden som følge af to forskellige diæter: en mandeldiæt og en kulhydratdiæt.

Begge forsøgsgrupper fik et standardiseret slankepulver, men skulle derudover supplere med enten 84 gram mandler pr. dag eller en tilsvarende mængde komplekse kulhydrater. Diæterne var afpasset således at begge grupper indtog samme mængde protein og kalorier. Udover diæten skulle forsøgspersonerne også gå 3-5 gåture hver uge. Forsøget varede 24 uger.
Forsøgspersonerne var 65 overvægtige personer med et BMI mellem 27 og 55 og en gennemsnitsalder på 55 år.
Den procentvise energifordeling i de to diæter ses i nedenstående tabel.
Fedt
Kulhydrat
Protein
kcal pr. dag
Mandeldiæten
39 %
32 %
29%
ca. 1000 kcal
Kulhydratdiæten
18 %
53 %
29%
ca. 1000 kcal
Mandeldiæten var desuden kendetegnet ved et højt indhold af monoumættede fedtsyrer.
Resultater:Nedenstående tabel viser de procentvise ændringer som følge af de to diæter.
Mandeldiæten
Kulhydratdiæten
BMI
-18 %
-11%
Livvidde
-14 %
-9 %
Fedtmængde
-30 %
-20%
Vædske i kroppen
-8 %
-1%
Ketonniveau i blodet
+260 %
0 %
HDL-C
-6 %
+15 %
insulinresistens
-66 %
-35 %
Som man kan se af ovenstående, så tabte mandelgruppen sig mere og havde større sundhedsforbedring sammenlignet med kulhydratgruppen. Eneste undtagelse er HDL-C (det gode kolesterol) der kun blev øget i kulhydratgruppen, hvilket umiddelbart ikke ser så godt ud for mandlerne, men hvis man kigger på ratioen mellem det dårlige og det gode kolesterol (LDL-C/HDL-C), så faldt den lige meget i begge grupper. Derudover havde begge grupper ens sundhedsforbedring målt med en række andre parametre.
Begge diæter blev opfattet som lige mættende af de to grupper.
Konklusion: Studiet viser at mandler (eller andre nødder) er en ingrediens der seriøst skal overvejes i forbindelse med slankekure. Ikke bare er vægttabet større, men det lader også til at der kan opnås en lang række sundhedsfordele. Studiet viste også, at selvom energiunderskuddet er det vigtigste i en slankekur, så kan det have stor betydning hvad der indtages. For det tredie er studiet med til at vise at en effektiv slankekur ikke nødvendigvis er ensbetydende med en low-fat diæt.
NB! Mandler slanker ikke, hvis man allerede har dækket sit daglige kalorieindtag. Dertil kan ovenstående IKKE bruges til at blåstemple marcipanbrød som et slankeprodukt.
Reference:Almonds vs complex carbohydrates in a weight reduction program.
Wien MA, Sabate JM, Ikle DN, Cole SE, Kandeel FR.
Int J Obes Relat Metab Disord. 2003 Nov;27(11):1365-72.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar